Klubbens historie

Historien om Horsens Roklub   1890-2015

Roning i Horsens startede i det små fredag 6. juni 1890, da redaktør Fogh indkaldte en kreds af interesserede til møde i klubben ”foreningen” for at drøfte en evt. oprettelse af en roklub i Horsens. Der var heldigvis stor interesse, og der nedsattes et udvalg bestående af 10 pers. med Fogh i spidsen. De skulle bl.a. søge at hverve medlemmer til klubben og udstede aktier à kr. 10,- til køb af materiel og både, udarbejde love og indkalde til stiftende generalforsamling den 16. juni 1890. Der blev tegnet 76 aktier à kr. 10.- og indtegnet 35 aktive og 80 passive medlemmer.
Bestyrelsen bestod af 7 medlemmer: redaktør, sagfører og lignende i større stillinger, og HR blev indmeldt i DFfR. Der blev købt to både og bygget et bådhus på sydsiden af åen ved siden af Schrøders skibsværft ud for Havnealle.

Til klubdragt valgtes mørkeblå, ulden trøje med korte ærmer og med rød stjerne på brystet, knæbenklæder og strømper, hvid sportskasket med røde snore og rød stjerne..
I det første år blev der roet 155 ture. I 1891 anskaffedes en ny båd, og der blev roet 290 ture, og samme år deltog man for første gang i en kaproning.

I 1892 mødte 12 damer op i den kun 2 år gl. Horsens Roklub, iført lange nederdele, sorte strømper, bluseliv og hat. Det vakte stor undren blandt mændene, da kun få kvinder i 1890’erne dyrkede sport, men de var meget aktive. Mændene mente, som de fleste mænd dengang, at kvinderne havde nok i at passe børn og stå for de huslige pligter, men ud at ro kom de. Man anskaffede en speciel damebåd, som de kunne ro i, men det blev desværre ikke den store succes, for i løbet af få år var der ikke flere kvindelige medlemmer tilbage i HR.
Først i 1923, da Horsens Dame Roklub blev stiftet af bogholderske frk. Edith Mikkelsen (”Mikkeline”), kunne damer i Horsens og omegn komme ud at ro. ”Mikkeline” var i de første to år formand (kvinde!!!) Derefter flyttede hun til Fredericia og stiftede Fredericia Dame Roklub, som stadig eksisterer som en af de få overlevende dameroklubber.
Samme år (1892) opnåede HR det højeste antal ture pr. medlem i alle danske roklubber, nemlig 57 i gennemsnit. (har senere igen været tilfældet) I 1893 vandt et HR-hold et hovedløb i København og vandt dermed ”provinspokalen”.

I 1894 skænkede nogle af klubbens aktive medlemmer HR en to-åres båd.
I 1896 måtte klubben flytte p.g.a. en af de talrige havneudvidelser. Man flyttede til det man dengang kaldte den yderste, nordlige mole. Den mole var en slags bølgebryder, som blev skabt ved opfyldning i sidste halvdel af 1800 – tallet, og blev så i 1908-09 gravet væk p.g.a. havneudvidelser (igen), hvorved den daværende ø blev skabt (fjernet ca. 2005). ”Øen” var endnu landfast (halvø) da HR flyttede derud, men kun til 1908-09.

I 1910 indså man, at mange flytninger i fremtiden var utilfredsstillende. Klubben led af pladsmangel og medlemmerne var trætte af den nu uheldige placering ude på en ø i havnen, så på en ekstraordinær generalforsamling i 1911 blev man enig om at flytte. Først på året i 1912 fik man anvist plads på den nordlige side af havnebassinet ved siden af fiskerihavnen (nyanlagt)
I 1913 skænkede et medlem kr. 12.- til et styrtebadsapparat indkøbt til kr. 125.-

Da klubben i 1918 blev opsagt fra sin forholdsvis nye placering, blev man enig om, at det ville være hensigtsmæssig at bygge et bådhus, der ville kunne holde i en del år.
I sommeren 1919 var det lykkedes at få det nye bådhus rejst. (beløb: kr. 16.000,-)I 1920’erne, og 30’erne sker der ingen flytninger i HR, men der sker noget stort : klubben får indlagt fersk-vand og installeret elektrisk lys. Man havde indtil da klaret brusebadet med saltvand. Der er også rigelig roaktivitet med kort-, langture og kaproninger.

I begyndelsen af 40’erne begynder man at overveje opførelsen af et nyt bådhus (bådhal), men 2.Verdenskrig, med dens mangler på næsten alt, kommer i vejen. På samme tid blomstrede klublivet, medlemstallet steg og medlemmerne opholdt sig meget i klubben. Dog var der ind imellem problemer, f.eks. luftalarmer og undtagelsestilstand, og det gav sig udslag i roforbud fra tyskernes side. 1943 tilspidsede situationen sig så meget med sabotager, mord m.m. at man var bange for at klubben kunne blive sprængt i luften (det var sket andre steder i landet p.g.a. medlemmer, der var medlem af modstandsbevægelsen), så derfor flyttede man de fleste af bådene ind på lagre på havnen eller ud af byen (på landejendomme)

Efter 2.Verdenskrig kom der endnu mere gang i roningen og især kaproningen. Det resulterede i, at Horsens Roklub i 1948 stillede op med et hold til OL i London og vandt en sølv-medalje. I 1949 fortsatte man triumfen og blev nordisk mester i Finland i firer uden styrmand.
I 1950 vandt man sølvmedalje ved EM i Italien i otter med styrmand.

Planerne om nye lokaler blev taget op igen nu da krigen var ovre, men ny bådhal kunne først realiseres i 1952 p.g.a. materialemanglen efter krigen. (byggematerialer skulle først og fremmest gå til boligbyggeri, da boligmanglen var stor). Nye klublokaler fik man først i 1956, da man opførte et lille midlertidigt klubhus af træ foran det nuværende klubhus. (” det lille sorte”)
I 1962 begyndte man at tale om en sammenlægning af de to Horsens-roklubber, og da Dameroklubben i 1963 fejrede sit 40- års jubilæum, var sammenlægningen besluttet.Kort tid efter blev damernes klubhus solgt til sejlklubben for kr. 5.500.- (nedrevet i 1980). Damerne flyttede ind hos herrerne med en medgift på kr. 20.000.- (ret meget i 1963), og det eneste de forlangte var, at der blev lavet et dameomklædningsrum med brusere. Dameroklubbens tid var nu forbi, og i foråret 1964 hejstes standeren kun i én roklub i Horsens!!

Sammenlægningen af de to klubber var – set i bakspejlet – nok en nødvendighed p.g.a. medlemstilbagegang i 60’erne. Den blev i 70’erne afløst af en fremgangsperiode.
I 1971 blev der installeret oliefyr i bådhallen, så man kunne reparere/ lakere bådene i en passende temperatur. Værkstedet, som vi kender det i dag, fik vi først med bygningen af det nuv. klubhus i 1983. Inden da var der her omklædnings- og baderum.

I 1974 gik medlemmerne i gang med en modernisering af ”det midlertidige klubhus”: ” det lille sorte”(som stod i 25 år). Der blev indlagt varme, isoleret, tapetseret m. m..
I 1978 startede man et byggeudvalg, og der blev udarbejdet et projekt for et nyt klubhus (som havde været planlagt siden 40’erne). Den 16. juni 1981- på klubbens 91 års dag -startede man med at ramme betonpæle ned, 17. august var der rejsegilde, i efterårsferien blev det gl. hus – ”det lille sorte”- revet ned, og ved standerstrygningen d. 31 oktober blev det nye klubhus vist frem.
Klubhuset var dog ikke helt færdigt, lidt manglede, da det var ”tyndet ud” i rækken af hjælpere, og derfor blev den officielle indvielse først foretaget i august 1983, da alt endelig var klart.

I 80’erne kom der mere gang i kaproningen, specielt anført af Gunnar Marcussen, Peter Jahn ,& Jette Rasmussen, som opnåede de største resultater siden glansperioden sidst i 40’erne og begyndelsen af 50’erne. 1990 fyldt HR 100 år, og en kæmpe fest – incl. en revy – blev holdt i bådhallen. Gamle/ tidligere medlemmer var inviteret, også stifteren af Horsens Dameroklub den dengang 91- årige frk. Edith Mikkelsen (Mikkeline), som året efter sov stille ind. I jubilæumsåret – 1990 fik HR sin første kvindelige formand(inde): Anni Svejstrup.
Efter 1990 fortsatte tendensen med rigelig aktivitet og mange nye medl. hvert år, men visse år forsvandt de fleste igen. På samme tid startede en ny ”dille” med meget store ferielangture med 20-25 deltagere, hvor det før var normalt med 3-6 deltagere, men i stedet med flere forskellige ture. Aldersgennemsnittet var dengang væsentligt lavere end i dag, der var flere medlemmer end i dag, så der var mere ”kul på” men der blev ikke roet det store antal km som i dag. Der var før flere fester om året, bl.a. fastelavnsfest, og de startede som regel med ”pyntefest” om fredagen og sluttede med ”ryd op fest” om søndagen, og der blev drukket noget mere alkohol.

I 90’erne var der mere kaproning end i dag. Her i Horsens havde vi hvert år ”Bygholm Regatta” på søen (sidst i 1999) Der var to årlige venskabskaproninger, kaldet ”Vejle Kap”, og ØVM (Østjysk venskabsmatch) sidst afholdt i HR i september 2001.

HR er i dag selvfølgelig ikke den samme klub som før; alt forandrer sig med tiden – også roklubber- men der er stor aktivitet, og de sidste 10-11 år er der afholdt et stort loppemarked i klubben hvert forår for at skaffe penge til nye både/ årer. Dette giver ca. kr 50.000. – pr. år. Som flg. deraf er det blevet meget nemmere at skaffe penge via fonde, da de er mere gavmilde, når man selv gør en indsats.
Så HR går nu mod sit 125 års jubilæum 16.juni 2015 med stor fortrøstning/ selvtillid, og tro på fremtiden. Der er trods færre medlemmer en stor opbakning, aktivitet, hjælpsomhed og et godt sammenhold, hvilket er et godt fundament at bygge på. Den eneste lille usikkerhed er, hvor længe vi kan bo, hvor vi er nu, da kommunen har planer om et ”Søsportscenter” for de fleste af havneklubberne, men ingen ved hvornår det vil ske.

januar 2015