Voksne SLET
Er du over 18 år er du velkommen til:
- motionsroning
- hyggeroning
- sved-på-panden-roning
- kirkebådsroning
- ergometertræning
- langtursroning
Alt dette kan du opleve hos os på Langelinie, hver tirsdag og torsdag kl. 18:00 fra standerhejsning til standerstrygning. Der er altid kaffe/te og brød i klubhuset efter roning.
Desuden arrangeres der kortere eller længere ture i weekenden og i sommerferien både på fjorden og i fremmed farvand. Hold øje med opslag i klubben, på rokort.dk og se endvidere i ”kalenderen” her på vores hjemmeside.
Den 1. tirsdag i hver måned er der medlemsmøde efter daglig roning kl. 21:00 ( om vinteren mødes vi kl. 19:00). Her er der mulighed for at høre nyt fra bestyrelsen, komme med ris og ros, høre om kommende arrangementer og ofte har hvert medlemsmøde – om vinteren – et tema.
Kirkebåden bruger vi kun ved særlige anledninger.
Om vinteren reparerer vi på bådene, har ergometerroning, laver fællesspisning , har søndags gå-ture samt andre arrangementer af social art.
Kom og oplev naturens gang, få frisk luft, motion samt hyggelige timer på en af Danmarks smukkeste fjorde.
Feb.2022